FANDOM


Perserne og grækerne

Perserkrigene blev udkæmpet af grækerne og perserne i perioden mellem 500 f.v.t. og 449 f.v.t. De vig­tigs­te slag fandt sted ved Marathon og Salamis under de persiske in­va­si­o­ner af Græk­enl­and i hen­holds­vis 490 f.v.t. og 480 f.v.t. Der var stor forskel på de persiske og de græske hære. Perserriget var et imperium, der bestod af mange for­skel­li­ge fol­ke­slag. Elitestyrkerne i den persiske hær bestod dog af persere, der først og fremmest var bevæbnet med buer, spyd og lette skjolde.  Perserne var ikke iført tungt panser. De græske soldater var derimod tungt pansrede borgersoldater fra de for­skel­li­ge uafhængige græske bystater. Disse hoplitter var iført tungt panser og havde store tunge runde skjolde. Den græske hoplit har sit navn fra det store runde græske skjold, der hedder hoplon på græsk. De græske fodfolkshære kæmpede i en tæt lukket taktisk pindsvineformation, der kaldes falanks. Grækerne var et søfarende fol­ke­slag, og der var mange øer i Græk­enl­and. Bjergene på det græske fastland gjorde også, at trans­port til søs ofte var lettere end trans­port til lands. Således var spartanerkongen Leonidas i 480 f.v.t. i stand til at forsinke den enorme persiske landhær i det snævre bjergpas ved Thermopylæ, selvom han kun havde 300 spartanere og nogle få al­li­e­re­de; perserne omgik og be­sej­re­de dog Leonidas med hjælp fra en græsk forræder.  Søfartens vigtighed i Græk­enl­and medførte store persiske flådemanøvrer i for­bin­del­se med de persiske in­va­si­o­ner af Græk­enl­and. Perserne var dog ikke selv søfarere, men fik undertvungne fol­ke­slag til at bemande deres flåde. I søslaget ved Salamis i 480 f.v.t. led perserne et stort nederlag til grækerne. Dermed var den persiske invasion af Græk­enl­and reelt knækket, selvom krigen fort­satte. 

Kilde: http://www.historiensverden.dk/leksikon/leksikonartikler/perserkrigene/

Krigene

Perserkrigene var en konflikt mellem de frie græske bystater og det monarkiske Perserrige. Baggrunden til konflikten var, at Perserriget(det nuværende Iran) havde erobret det meste af mellemøsten. Det fik de græske bystater på Lilleasiens vestkyst til at gøre oprør mod perserne i 499 f. kr. med støtte fra Athen.

Perserne nedkæmpede det første oprør, og sendte herefter i 490 en elitestyrke mod Athen - styrken blev dog slået ved Marathon nord for Athen af en underlegen græsk alliance. 10 år efter vendte perserkongen Xerxes tilbage mod Grækenland med en kæmpe hær og flåde, og mange græske stater underkastede sig i frygt. Perserne erobrede Athen, men det lykkedes dog kort tid efter for grækerne at besejre perserne og generobre Athen.

Krigene har enorm betydning for grækerne, som ser krigene som gudernes indgriben: grækerne blev belønnet for dere fællesskab, lovlydighed og religiøsitet mens perserne blev straffet for dere overmod og lovløse enevælde.